Kun 5 km fra MCH Messecenter Herning og med kun 8 km til Hernings centrum, ligger “Svendlundgaard” midt i de naturskønne omgivelser lige op til Rind Ådal og tæt ved store skovområder. Nærmeste “nabo” er dyrehaven “Jyndevad”.
I ejendommens skov er der etableret en dejlig naturlegeplads med bl.a. bålhytte og shelters.
I Herning findes bl.a. Kunstmuseum HEART, Midtjyllands største shopping center “herningCentret” med 80 butikker, stort indendørs legeland Baboon City, Herning City med et væld af restauranter, Herning Svømmehal og motionsmekkaet i DGI Huset.
Inden for en halv times kørsel kan man nå til f.eks. Legoland/Billund, Silkeborg, Skjern Å og 6 golfbaner. I løbet af en time kan man også nå til Vesterhavet eller Århus.